Visdomstænder

Visdomstænder 2018-02-06T09:56:14+00:00
Fjernelse af visdomstænder

Mange af os har hørt skrækhistorier om fjernelse af visdomstænder. Det er dog ekstremt sjældent, at virkeligheden lever op til historierne.

I forhistorisk tid havde menneskene større kæber og havde plads til visdomstænderne. Tænderne blev brugt meget og blev slidt på alle fladerne, hvilket også gav mere plads til visdomstænderne. Så dengang var der plads til visdomstænderne, og de fungerede som alle andre tænder.

Kæberne er nu blevet mindre, og der er ofte ikke plads til visdomstænderne, hvilket ofte kan give problemer.

Visdomstænderne er imidlertid også på retur, de bliver mindre og færre, således at der er nogle mennesker som mangler en eller flere visdomstænder. Måske vil der om flere tusinde år ikke eksistere visdomstænder i befolkningerne.

Stadigvæk har de fleste i dag alle fire visdomstænder. De dukker frem i 18-20 års alderen bag 12 års tanden, som den sidste tand i tandrækken.

Nogle mærker aldrig noget til deres visdomstænder, hvilket kan skyldes, at de ligger langt nede i kæben dækket af knogle og slimhinde, eller at personen måske slet ikke har anlæg for tænderne. I de tilfælde hvor patienten ikke har mærket noget til visdomstænderne i 20 års alderen bør tandlægen tage røntgenbilleder for at se om visdomstænderne er dannet og i givet fald, hvordan de ligger. Hvis visdomstand ligger langt nede i kæben tages der kontrol røntgenbilleder med jævne mellemrum, for at se om visdomstanden gør skade nede i kæben.

1. Den fuldt frembrudte visdomstand.

Visdomstanden vokser frem svarende til de andre tænder og har normal funktion. På det tidspunkt visdomstanden bryder igennem slimhinden, kan der komme let ømhed i området.
Når tanden er helt fremme kræver den ingen behandling kun almindelig omhyggelig renhold.

2. Den delvist frembrudte visdomstand – den halvretinerede

Den delviste frembrudte visdomstand er den som giver flest problemer. Idet at tanden er dækket af slimhinde dannes en lomme rundt om tandkronen. Den er meget vanskelig at holde ren ved almindelige mundhygiejne. Derved akkumuleres bakterier og andet i lommen, hvilket fører til betændelse. Betændelsen giver et eller flere af følgende symptomer: Ømhed/smerter, rødme, hævelse, pus, dårlig smag og lugt, nedsat gabeevne, synkebesvær og/eller hævelse under kæberanden. Hvis patienten får feber og føler at betændelsen går ned i halsen, skal man søge akut hjælp straks. I andre tilfælde kan tanden være relativ symptomfri for patienten, for eksempel hvis der er afløb, så betændelsen/pussen kan løbe ud. Tandlægen tager et røntgenbillede af tanden og vurderer om der er plads til, at tanden kan komme helt frem. Hvis tanden vurderes til, at den ikke kan komme helt frem, bør den næsten altid fjernes, da det normalt er et spørgsmål om tid før der kommer betændelse omkring den.

3. Den ikke frembrudte visdomstand uden forbindelse til mundhulen – den retinerede

Ofte giver den ikke frembrudte visdomstand ingen symptomer. Der tages et røntgenbillede af tanden, for at se om visdomstanden er anlagt, eller den ligger nede i kæbebenet. Såfremt den ligger nede i kæbebenet, vil tandlægen vurdere, om den udgør en risiko ved at lade den ligge, eller om det er bedst at fjerne den i tide. Hvis man vælger at lade tanden ligge, skal denne observeres, og der skal fremover tages røntgenbilleder med jævne mellemrum for at sikre, at visdomstanden ikke beskadiger nabotanden eller gør anden skade i kæbebenet.

Idet at visdomstanden er den bagerste tand i tandrækken, og der ofte sidder tandkødslommer rundt om kronen, kan renholdet være vanskeligt. Patienten skal være omhyggelig med tandbørsten og evt benytte solo tandbørste for at optimere hygiejnen. Spørg derfor din tandlæge eller tandplejer til råds angående renholdet.

  1. Caries/hul i tanden, Hvis hullet er stort eller tanden ikke har nogen funktion fjernes visdomstanden.
  2. Parodontose på visdomstanden eller nabotanden. I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at fjerne visdomstanden, hvis der i parodentose i området.
  3. Bidforhold
  4. Betændelse omkring kronen/pericoronitis. Betændelsen giver ofte akutte smerter og andre symptomer, så patienten skal have en hurtig behandling.
  5. Hvis visdomstanden beskadiger nabotanden f.eks ved resorptioner eller ændre tandstillingen
  6. Visdomstanden generer slimhinderne f.eks hvis den vokser skævt ud i kinden
  7. Hvis der opstår cyster (væskefyldt hulrum) rundt om visdomstanden
  8. Hvis patienten skal rejse i underudviklede lande anbefales det nogen gange at fjerne visdomstanden forebyggende
Behandlinger af visdomstænder
  • Skyldning med klorhexidin/brintovermilte. Ved akut betændelse er det som regel hensigtsmæssigt af slå infektionen ned før endelig behandling. Der lægges lidt bedøvende salve, og der skylles med en bakteriedræbende væske med en stump kanyle.

  • Simpel tandudtrækning. Hvis visdomstanden er helt frembrudt og er rimelig intakt kan den fjernes ved en simpel tandudtrækning. Tanden lokalbedøves og skubbes ud med et kirurgisk instrument en elevator eller tages ud med tang.

  • Operativ fjernelse af visdomstanden. Når visdomstanden ikke er helt frembrudt er det nødvendigt at fjerne den operativt. Operationen er smertefri idet der lægges lokalbedøvelse. Hvis patienten er nervøs kan man supplere med lattergas eller anden beroligende medicin (sedering). Før operationen medicineres patienten med et antibiotikum (hindre infektion), noget smertestillende (nedsætter smerter efter operationen) og medicin som nedsætter hævelse efter operationen. Så lægges et snit i slimhinden som skubbes til side. Efterfølgende fjernes der knogle rundt om visdomstanden, hvis det er nødvendigt. Tandlægen kan ligeledes vælge at dele visdomstanden og fjerne den i flere stykker, hvis det er mest hensigtsmæssigt og skånsomt. Slutteligt renses området, slimhinden lægges tilbage og sys fast med en sutur. Efter operationen bliver patienten vejledt i hvordan man skal forholde sig, og der udleveres en vejledning recept mv (se vejledning).

Når bedøvelsen har lagt sig, får man smerter. Disse behandles med en blanding af almindelige smertestillende tabletter som er velegnet til denne type smerter. Man benytter paracetamol, Ibuprofen eller lignende og kodein. Sjældent benyttes f.eks Tramadol. I starten tages de smertestillende regelmæssigt i stedet for at vente på at smerterne kommer. efter 3-5 dage vurderes behovet for smertedækning.

Til trods for at patienten har fået medicin som hæmmer hævelse , vil man næsten altid hæve mere eller mindre efter operationen. Hævelsen aftager på tredjedagen. man kan også få et blåt mærke på kinden som ligeledes forsvinder.

Nogle patienter oplever nedsat gabeevne, hvilket hænger sammen med smerterne og hævelsen. Dette normaliseres igen, og sjældent skal patienten lave gabeøvelser hvis der efter 1-2 uger stadigvæk mangler lidt.

Prognose og bivirkninger

Prognosen efter visdomstand fjernelse er god, men som ved alle operationer, er der risiko for komplikationer, som dog er sjældne.

Den største risiko er beskadigelse af en nerve. I underkæben ligger den store kæbenerve normalt lige under visdomstanden. Men nogle gange ligger visdomstanden meget tæt på eller decideret rundt om nerven, hvilket øger risikoen for at nerven bliver beskadiget under operationen. Følelsen af halvdelen af underlæben bliver påvirket. Nogen føler at bedøvelser fortsætter med at virke, andre at mindre områder er følelsesløse, ligesom der kan være tale om en snurrende elektrisk fornemmelse. Langt de fleste går følelsesforstyrrelser forsvinder over efter et stykke tid, men meget sjældent består problemet hvilket er meget generende.

Den anden nerve som kan blive beskadiget er tungens følenerve. Den ligger på indersiden af visdomstande i slimhinden som skubbes til side under operationen, så chancen for at beskadige den er meget lille. I de tilfælde vil der være følelsesforstyrrelser i den ene tunge halvdel, men heldigvis normaliseres området med tiden.

Skal vi finde en tid til dig?

Bestil tid
""
1
Skriv dit nummer heryour full name
no-icon
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
FormCraft - WordPress form builder