Implantater

Implantater 2018-02-12T15:48:04+00:00

Hvis man har mistet en eller flere tænder, er tandimplantater en mulighed. Et implantat er en kunstig rod udført i titanium, som skrues ned i kæbeknoglen. Titanium er helt neutralt i forhold til kæbeknoglen og kan derfor vokse sammen med knoglen (osseointegration). Implantatet låses derved fast i knoglen og efter indheling er det stort set at betragte som en almindelig rod. og kan benyttes som fundament for efterfølgende krone- bro- og protesebehandling

Hvis man mister en tand, ønsker de fleste at få den erstattet. Der findes gode velprøvede metoder som bro og protese behandlingen, som har sine fordele og ulemper i forhold til behandlinger hvor implantater indgår. Hvad der er bedst i det enkelte tilfælde vurderes fra tilfælde til tilfælde og forelægges patienten. For eksempel hvis man mister en tand midt i tandrækken og nabotænderne er intakte er implantatbehandling at foretrække, hvorimod hvis nabotænderne alligevel er eller skal krone behandles er en bro at foretrække.Implantater bruges for eksempel i situationer, hvor man ikke vil slibe på intakte nabotænder, eller hvor de tænder man har mistet sidder bagerst i tandrækken.

Implantatbehandling trin for trin

Forundersøgelse

Inden implantatbehandling kan foretages, skal der foretages en grundig forundersøgelse blandt andet med specielle røntgenoptagelser, intraoral undersøgelse og opmåling .

Tandlægen vurderer om der er knogle nok at sætte implantaterne i, samt knoglens kvalitet. Knoglen skal altid have en vis bredde og en vis højde for at kunne tage imod implantater. Hvis der er for lidt knogle, skal den udbygges enten med patientens egen knogle (transplantation) eller knoglesubstitut/kunstig knogle. Nogen gange kombineres knogletransplantatet med membranteknikker, når knoglen skal genskabes. I overkæben kan et sinusløft være nødvendig, hvis der mangler knogle. Her lægges knogle transplantatet oven på kæbeknoglen, så højden øges. Sinusløftet kan enten foretages som et åbent sinusløft eller som et lukket sinusløft (et “punch”). En knogleopbygning betyder dog, at behandlingen forlænges tidsmæssigt, og at den bliver dyrere.

Operationen

Når forundersøgelsen er færdig, forelægges behandlingsplan og behandlings økonomi for patienten. Efter patientens accept kan operationen påbegyndes
Selve operationen er udramatisk og symptomerne relativt få.
Patienten lokalbedøves og selve indgrebet er normalt ikke ubehageligt. Først bores et hul i kæben, i hvilket implantatet forsigtigt skrues ned. Nogle gange vælges at sætte implantaterne i knogleniveau andre gange nogle millimeter over knoglen. nogle gange dækkes implantaterne af slimhinde efter operationen , mens man andre gange lader det stikke igennem slimhinden og ud i mundhulen. Dette afhænger af den individuelle situation og af implantatsystemet.

Indheling

Efter implantat operationen skal implantaterne hele. Det vil sige at implantaterne ikke må belastes i normalt 1-3 måneder i underkæben og 2-6 måneder i overkæben. Forskellen på indhelingstidenen skyldes knogle kvaliteten

Hvis implantatet sidder i smilet, kan man lave en midlertidig erstatning i helingsperioden. Man kan f.eks lave en aftagelig smileprotese eller en fastsiddende ætsbro, som limes til nabotænderne. Ligeledes kan en protese anvendes i helingsperioden, hvis der mangler flere tænder.

Abutment og aftryk

Nogle implantatsystemer er en abutmentoperation nødvendig. Når helingen ser tilfredsstillende ud og røntgen optagelserne viser at implantaterne er fint helet og har god kontakt til knoglen, foretages abutment operationen eller frilægning af implantatet. På implantatet sættes et mellemstykket/abutmentet eller speciel indhelingsskrue. Operationen er meget lille.

Derefter kan der tages aftryk til krone, bro eller protese. Dentallaboratorium modtager aftrykkene og når den færdige erstatning kommer retur, bliver den enten skruet eller cementeret fast til abutmentet. Protesen kan fastgøres vha tryklåssystem.

Efterfølgende skal behandlingen kontrolleres. Biddet tjekkes, tandkødet ved implantaterne undersøges og hygiejnen kontrolleres.. Der tages røntgenbilleder for at observere knoglens reaktion. Det er uhyre vigtigt at overholde kontrolbesøgene, da det er nemmest at korrigere eventuelle problemer mens de endnu er små.

Prognose

Holdbarhedden for implantater er god. 95% sidder i munden efter 10år. 20% får på et eller andet tidspunkt betændelse ved implantatet, hvilket skal behandles. Prognosen reduceres ved nogle generrel sygdomme, rygning,. dårlig mundhygiejne, svag knogle, korte implantater, kraftigt belastning/bruksisme, og manglende kontrol besøg.

Hvis man alligevel er uheldig at miste et implantat, kan man som regel sætte et nyt efter 3 måneder heling.

Skal vi finde en tid til dig?

Bestil tid
""
1
Skriv dit nummer heryour full name
no-icon
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
FormCraft - WordPress form builder